Køb Billetter
Glæd dig til februar 2026 og et brag af en hyldestkoncert, når MusicalDanmark åbner op for ”Miraklet i Århus” og skaber ”festivalstemning” på Nakskov Teater.
I ”Høj sol over Aarhus” kan der opleves 40 af de største og mest elskede hits fra bl.a. TV-2, Gnags, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig, Lars H.U.G og mange flere. Det bliver en aften, der både vil berøre og begejstre.
En rigtig familieforestilling for alle fra 4 år og opefter - også for deres voksne..
”Otto er et næsehorn” er skrevet af Ole Lund Kirkegaard og er blevet en elsket klassiker.
Topper finder en dag en magisk blyant, og meget forandrer sig i det gamle hus ved havnen, hvor han bor da Otto flytter ind.
Det kan være svært at være barn og kommunikere med sure bagerkoner og travle skælde-ud-voksne og det især, når man har et gult næsehorn på 2. sal.
FIGAROS præsenterer en spaghettiwestern, som vor mor lavede den.
Præriens skrappe sangere er en musikalsk western-farce, hvor alle cowboy-klichéer vendes på hovedet. Forvent knaldende skuddueller og rendyrket forvekslingskomedie – tilsat en god portion af Figaros' særegne komik, musik og sange fra opera, operette, musical, popmusik og naturligvis country & western.
Pernille Højmarks egen personlige fortælling om modgang, kampe og skelsættende livsøjeblikke. Fra en usædvanlig rå barndom, en heftig og vild ungdom til en alsidig karriere som sanger og skuespiller. Det er ufiltreret koncertteater i lille format. Forestillingen er baseret på hendes erindringsbog af same navn og indeholder både kendte og nyskrevne sange.
Oplev en komedie om, hvordan juristen (Kristian Holm Joensen) og hans karriere-hustru (Iben Dorner) håndterer, at hans far (Ole Sørensen) og siden hendes mor (Susanne Breuning) flytter ind. Kærligheden sættes på prøve i det daglige samvær med forældre, som opfører sig som forkælede teenagere. Svigerfaren er glad for vin og kvinder, mens svigermoren ikke tåler en smule uorden i datterens hjem.
Bestyrelsen introducerer først forestillingerne der vil blive vist i 2026-27. Efter en pause skal du opleve en kabaret om den svensk-hollandske Cornelis Wreeswijk. Han var en af de helt store kunstnere i Sverige – men også i Danmark, hvor hans smukke sange som ”Visen om de atten svaner”, ”Felicia adjø” og ”Veronica” stadig har et meget stort publikum.
Mikkel Schrøder har desværre valgt at aflyse dette musikalske comedy show . Købere af billetter er kontaktet!
Sebastian - cabareten opføres på Brasseriet efter en lækker middag, som er inkluderet i prisen. Sebastians sange præsenteres i alle dens afskygninger og tegner et skarpt satirisk og humoristisk portræt af Danmark gennem de sidste 50 års ud- og afvikling af velfærdssamfundet. På scenen står skuespillerne Mette Marckmann og Jacob Morild, bassisten Eva Skipper & pianisten, arrangøren og kapelmesteren Morten Wedendahl.
enhed(er) i kurven
total:
Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.