Teater

25 Programmer


Morten Münsters bestsellerbog er blevet til et musikalsk og poetisk komedieshow, som du kan opleve i Nakskov teatersal. I denne sjove men også tankevækkende forestilling, sættes der spot på genkendelige og komiske situationer fra hverdagen, både dem derhjemme og dem på arbejdspladsen. Vi spiser kage, selvom vi er på slankekur. Vi står i kø til Black Friday, men betaler med glæde vores ubrugte fitnessabonnement.

Gravalvorlig

Teaterforeningen Lolland

Som en del af Vestlolland Operafestival 2024, viser vi en komisk opera af FIGAROS. Historien tager udgangspunkt i bedemandsvirksomheden ”Den Enes Død”. Det bliver ikke gravalvorlig, for - som de har vist mange gange før – når historien først udsættes for FIGAROS bliver det meget underholdende.

Svend, Knud og Valdemar

Teaterforeningen Lolland

Gratis adgang, men tilmelding er nødvendig på 24645047 eller 42428088
Efter en introduktion af forestillingerne til sæsonen 2024/25 skal vi opleve Figaros’ forestilling Svend, Knud og Valdemar – et historisk, romantisk udstyrsstykke i fem changementer med indlagte sange. Det bliver en musikalsk hæsblæsende forestilling med højt tempo, mange kostumeskift og store dødsscener.

Balder & Dragen

Teaterforeningen Lolland

Udendørs middelalderspil for voksne og børn i forbindelse med Nakskov kulturdag 2024
På sit dødsleje gør Balders far ham arveløs. Balder pakker sin luth og drager til byen, hvor der er ridderturnering. Præmien er prinsessen og det halve kongerige, men først skal en frygtelig drage bekæmpes. Stole kan lejes for 60 kr. Sørger man selv for siddeplads - er det gratis!

Jeg fortryder intet - vel?

Teaterforeningen Lolland

Cabareten opføres på Brasseriet Søllestedgård efter en 2 retters fransk menu.
Med udgangspunkt i Edith Piaf’s sange fortæller Rikke Buch Bendtsen en historie om en almindelig kvinde anno 2024. Hun står i sin frisørsalon, er fra Randers; er snart 50; og livet har været alt andet end nemt – men hun fortryder intet…vel? Cafe Liva sætter fokus på kvinder i Dagens Danmark

Digging Deep

Teaterforeningen Lolland

Du skal medbringe og bruge en mobiltelefon! Du præsenteres for en række småscener –inspireret af de tre medvirkendes personlige erfaringer, og du skal efter hver lille scene afgive en stemme på sms, hvor man ud fra en moralskala fra 1 til 5 skal bedømme i hvor høj grad noget er rent eller råddent. Du skal f.eks. tage stilling til om du skal være ærlig for enhver pris!

DRØMMEN er en musikdramatisk fortælling om Danmark’s udvikling til et velfærdssamfund, hvor kvinder forlader køkkenet og trækker i arbejdstøjet. Historien er fortalt gennem Helle Virkners og Jens Otto Krags ægteskab, der på overfladen ligner drømmen om far, mor og børn i rækkehus, men bag facaden lurer personlige dæmoner og politiske udfordringer.

Bankofeber

Teaterforeningen Lolland

En lille hyggelig musikalsk forestilling på 45 min., hvor vi følger to kvinder, som skal til Banko med ”Banko-Carl”. De fortæller anekdoter fra deres liv og synger et udvalg af tidens hits. "Hvorfor er lykken så lunefuld", "Sommer og Sol", "Rør ved mig", "Når lyset bryder frem” og mange flere spilles og synges af Stine Prætorius, Signe Vaupel & Fredrik Mellqvist.
Den vises to gange på Åbent Center, Skovcentret, Nakskov.

Backstage

Teaterforeningen Lolland

En komedie hvor vi følger københavnerpigen Karen-Marie Lillelund og jyden Søren Dahl.
I 1. akt følger vi dem bag scenen, og det går ikke stille af sig. I 2. akt ser vi dem på scenen, og det går bestemt heller ikke problemfrit. Blandt andet synger hun Nik & Jay som bakkesangerinde, han danser riverdance, og sammen spiller de Sound of Music på under 10 minutter.

Bodils Jul

Teaterforeningen Lolland

Bodil Jørgensen præsenterer et one-woman juleshow sammen med pianist og prügelknabe Bjarne Sahl. En hyggelig juleforestilling om alt det vi forventer – eller hvad?
Grin med når de giver den gas med sjov og alvor, latter og gråd, julehygge og eventyr. Oplev nyskrevne indslag og velkendte julesange.

De urørlige

Teaterforeningen Lolland

En varm komedie om et uventet venskab. Oplev Preben Kristensen og Arian Kashef som det umage makkerpar i teaterversionen af den store filmsucces De urørlige. Den er baseret på en sand historie og anses som en af verdens bedste feel-good komedier. I forestillingen medvirker også Troels Malling og Jeanette Binderup-Schultz.

Sigurds Jul

Teaterforeningen Lolland

Sammen med Nakskov kirkerne har vi købt en juleforestilling for hele familien med Sigurd Barret og Lisbeth Kjærulff. De skal gøre sig klar til julen, men er der overhovedet tid til julehygge i denne travle verden, vi har fået skabt. Sigurds Jul er en hyldest til den jul vi kender og elsker. Der bliver rig lejlighed til at synge med, grine og blive rørt

Luk Julefreden ind

Teaterforeningen Lolland

Hvert eneste år står juletræssælgerne i al slags vejr på det lokale torv. De minder os om, at nu er den søde juletid på vej. Men julestemningen er ikke helt som den plejer. Noget må gøres, og sammen beslutter de sig for at genskabe glæden og julestemningen.
Det er en hjertevarm koncert på 50 min. Der er garanti for julestemning i lokalet.

3 akkorder og Sandheden

Teaterforeningen Lolland

Mette Marckmann, Jesper Lohmann og Jan Rørdam er tre modne mennesker, der mødes og ser tilbage på deres kærlighedsliv. En nyskrevet dansk cabaret der er bundet sammen af sange fra country-musikken, som ikke bare sætter kærlighedslivet men sågar livet på spidsen og i relief - tit med 3 simple akkorder. Hør musik af Hank Williams, Johnny Cash, Dolly Parton o.m.a.

Data, Data

Teaterforeningen Lolland

En familieforestilling om computere, kunstig intelligens og en sød robot, der hedder Pepper.
Pepper er en robot designet til at kommunikere med mennesker. Den kan genkende glæde, sorg, vrede og overraskelse. Den er ca. 130 cm høj og ser ret sød ud. Du kan møde den sammen med de to skuespillere og en forsker fra DTU efter forestilling.

Freestyle Sensation

Teaterforeningen Lolland

I denne forestilling vil du få en interaktiv oplevelse, hvor breakdance, rap, beatboxing og streetdance smelter sammen med scenografi, projektion, lyd- og lysdesign.
En indføring i hip-hoppens udtryksformer, der bygger på hip-hoppens oprindelige og positive værdier: Peace, Unity, Love & Having Fun. Forestillingen er mest for teenagere og voksne.

1991

Teaterforeningen Lolland

Du vil opleve et musikalsk brag, når MusicalDanmark leverer hyldestkoncerten ”1991 – En hyldest til 90’ernes største musikår”. Den musikalske historie om året 1991 bliver fortalt igennem musikken med hits fra Queen, Bryan Adams, George Michal, Elton John, Ray Dee Ohh, DAD m.fl. Det bliver en forrygende aften, som vil berøre og begejstre.

Fortællinger fra Als

Teaterforeningen Lolland

I starten af 60'erne flytter familien til Als. Faren har fået arbejde på Danfoss, moren har hang til rengøring, hvidvin og ordsprog, drengen på 6 år er livlig og en lille ny er på vej.
Mange pinlige og komiske situationer opstår i mødet med de lokale.
En medrivende fortælling i ord og musik med Victor Marcussen, som vi oplevede til sidste års intro.

Her er de to andre

Teaterforeningen Lolland

Musikforestilling med Anders Bircow og Thomas Eje
Det er et kærligt og ærligt portræt og tilbageblik på succesen Linie 3. Du vil oplever et gensyn med nogle af de bedste highlights, som krydres med nyskrevne dialoger. De holder den røde tråd hele vejen og guider publikum igennem en musikalsk og komisk rejse over 4 årtier.

Kometen og Lillebror

Teaterforeningen Lolland

Du kan her opleve Flemming Jensen og Lukas Birch i en nyskrevet farce. De er brødre og starter prøver på ”Sommer i Tyrol”. Flemming er hyret til at spille Leopold. Han er ganske vist alt for gammel til rollen, men han har jo spillet den så mange gange!! – og måske kan han få producenten overtalt til at lade Lukas spille rollen som piccolo? - Det var da sådan Ove Sprogøe startede sin karriere!

Elvis

Teaterforeningen Lolland

Forestillingen tager udgangspunkt i Elvis’ musikalske karriere, vi kommer igennem opbygningen af hans rock and Roll sange. Vi hører om hans 32 film, presset på ham, ung kærlighed, skilsmisse og jagten på nye hits. Jesper Lundgaard mødte vi sidste år som Frank Sinatra på Harmonien, og nu kommer han med et 4- mands band.

Benched

Teaterforeningen Lolland

Fem dansere fra Uppercut Danseteater formår at gøre forestillingen ’Benched’ til en eminent danseoplevelse på internationalt niveau. De kaster sig rundt på og om en lang sort bænk, som var den en fjedrende affyringsrampe, i en fusion af street og moderne dans. En fantastisk danseforestilling for voksne og unge!

HMS Pinafore

Teaterforeningen Lolland

Gilbert & Sullivans ”HMS Pinafore” har været en tur igennem Figaros’ vridemaskine. Det gamle sejlskib været igennem en større ombygning og er nu på vej ud i verdensrummet som His Majestys Spaceship Pinafore. Den dejlige musik og fjollede handling er selvfølgelig stadig med ombord, og det gælder også Admiralens vise. Du får en morsom og musikalsk aften i teatret.

Anne Franks Dagbog

Teaterforeningen Lolland

Du kan her opleve en gribende koncertfortælling over en af de mest læste bøger i verden.
Nis Bank Mikkelsen læser med stor indlevelse udvalgte tekstafsnit op fra dagbogen, som er et vigtigt vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under Anden Verdenskrig.
Oplæsningen suppleres af musikken, fremført på klarinet og harmonika, der både jubler og græder

Baggårdspumaens Liv og Sange

Teaterforeningen Lolland

Gratis intro til sæson 2025-26.
En introduktion af næste sæsons forestillinger efterfulgt af en cabaret om Otto Brandenburg.
Hvad var det, der i den grad satte så mange pigehjerter i brand? Var det stemmen, udseendet, adfærden, repertoiret eller var det bare charmen? Du hører historien om Otto Brandenburg og får det krydret med et hav af hans skønne sange.

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT TEATERFORENINGEN LOLLAND


Mail: teaterforeningenlolland@gmail.com

Tlf. 24645047 og 42428088


Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.